Inseminering / Bedækning
Stutteriet tilbyder inseminering med køle-, frost- og frisk sæd fra hingste i ind- og udland.
Betaling sker pr. brunstperiode eller pr. sæson og inkluderer scanninger for optimal timing, bestilling af sæd, inseminering samt første drægtighedsscanning (dag 14–19).
Udgifter til bl.a. registrering, sædtransport, chipmærkning, bedækningsafgift og følpenge viderefaktureres til hoppeejeren.
Drægtighedsscanning anbefales dag 17–19 efter ægløsning for at undgå tab af brunster. Da abortfrekvensen er høj frem til dag 35, anbefales ny scanning omkring dag 40.
"Online-kontrakten" skal udfyldes før inseminering, og informationsdokumentet skal læses og godkendes i forbindelse med kontrakten.