Steen Bo Larsen
Steen Bo Larsens primære interesseområde er reproduktion og avlsarbejde som Steen Bo beskæftiger sig med både professionelt og privat, hvor han er indehaver af Stutteri MI med Dansk Varmblodsavl. Professionelt deltager Steen Bo løbende i efteruddannelse indenfor hestens reproduktion og har blandt andet været på kurser og videreuddannelse i Australien, Argentina, Brasilien, New Zealand, Sverige, Holland, Tyskland og USA. Udover hans store interesse for embryotransfer er Steen Bo aktivt involveret i forskning omkring problemhopper.

Steen Bo er politisk involveret i danske hestedyrlæger og er i denne henseende formand for Sektion Vedrørende Hest i den danske dyrlægeforening (Danish Equine Veterinary Association). Desuden er han instruktør på Inseminøruddannelsen.

Steen Bo er medstifter, daglig leder og medejer af Højelse Hesteklinik.
Steen Bo tapper hingst
Steen Bo assisterer ved foling