Tandbehandling
Ældre hest med paraodontose
Tandbehandling/tandrasp
Hestens tænder er såkaldte hypsodonte tænder, der modsat f.eks. menneskets tænder vokser og slides gennem hele livet. Når tænderne vokser og slides kan der derfor fremkommer afvigelser i form af spidser, kroge og nogle gange forskellige former for bølge- og trappebid. Nutidens ridehestetyper er ikke fremavlet på bagrund af deres tænder, altså har de fleste af vores heste behov for en korrigerende tandrasp årligt og nogen gange oftere.

Vi tilbyder en grundig mundhuleundersøgelse udført af erfarne dyrlæger. Hesten bedøves og der bruges en mundspærre, så også de bagerste tænder efterses. Elektriske tandrasper anvendes efter behov, og på klinikken udføres også større indgreb, såsom fjernelse af sygdomsramte tænder. Højelse Hesteklinik råder over to elektriske tandraspe.

Ved tandrasp på klinikken og stutteriet ydes 25% rabat.

Tandkirurgi
Desværre forekommer det at heste beskadiger deres tænder og mundhule. Disse skader opdages typisk ved akut opståede gener eller rutinemæssig tandrasp. Hos yngre heste er dette ofte resultatet af traume såsom spark eller indtagelse af fremmedlegemer. Hos den ældre hest, opstår problemer som følge af manglende tænder, svage tænder og infektion (herunder karies, paradontose, og knogleinfektion).

En undersøgelse inkluderer generel klinisk gennemgang af hesten samt grundig visualisering af mundhulen med mundspærre. Herefter foretages røntgenundersøgelse. Om nødvendigt udtages vævsprøver til biopsi og ultralydsscanning af det sygdomsramte område foretages. Behandling kan inkludere tandekstraktion, medicinsk behandling, plombering af karies (huller i tænderne), mv. og tilrettelægges alt efter undersøgelsesresultaterne.

Røntgenbillede af tandrødder og bihuler
Hingstetand med tandkødsbetændelse efter fjernelse af plak
Knækket fortand
Signe rasper tænder